Forbrugerrevolution presser nordiske transportører

Posted: 21. marts 2016-Likes: 0-Comments: 0-Categories: Uncategorized @da

Forbrugerrevolution presser nordiske transportører

Ifølge Johan Holgersson fra Bring står transportører i Norden over for en forbrugerrevolution, som presser dem til at forny sig. Men hvordan det skal ske, har transportørerne forskellige holdninger til. I Storbritannien har forbrugerne fremtvunget innovative leveringsservices.

Panel-debate-on-stage

De fire transportører og debat ordstyrer på scenen til Nordic Delivery Conference 2015 på Tivoli Hotel & Congress Center i København. Fra venstre er det journalist Mads Steffensen, Commercial Director i Bring Johan Holgersson, chef for logistics og e-commerce i PostNord Carsten Dalbo, CEO i DPD UK Dwain McDonald og Managing Director i DHL Parcel Nordic & UK Morten Villberg.

Fire af de største transportører var for første gang samlet på en scene til debat. Nordic Delivery Conference 2015 i København den 13. maj dannede rammen for debatten, hvor Bring, DPD UK, PostNord og DHL debatterede levering som konkurrenceparameter. PostNord lagde ud med at forklare, hvorfor de først nu har indført lørdagslevering, når DPD har haft det i Storbritannien i mange år.

”Vi følger forbrugernes efterspørgsel, og lørdagslevering har ikke været efterspurgt før. Derfor lancerer vi det først nu, ” forklarer Carsten Dalbo, chef for logistics og e-commerce i PostNord.

At der er forskel på det britiske og nordiske marked er Commercial Director i Bring, Johan Holgersson, enig i. Han mener, at en forbrugerrevolution i Norden lige nu tvinger transportører til at forny sig, hvorfor de mere forbrugervenlige leveringsservices først kommer til Norden nu.

Læs mere: Derfor byder transportører sociale leveringstjenester velkommen

 

Amazon effekten rammer Norden
Forbrugerrevolutionen er forbundet med, at e-handels giganter som Amazon og Alibaba træder ind på det nordiske marked. De har høje standarder inden for leveringsservices og så store forsendelsesvolumener, at det kan få enhver transportør til at rette ind.

Amazon presser USA og Storbritannien. Derfor har de længe været foran Norden med hensyn til leveringsservices. Men jeg tror, at det vil ændre sig nu,” siger CEO i DPD UK, Dwain McDonald, som også tilbyder levering om søndagen til privatadresser i hele Storbritannien.

Amazon effekten er ikke det eneste, som kan true transportørerne. Antallet af UBER inspireret leveringsordninger som for eksempel danske TrunkBird og norske Nimber, der nytænker hele leveringskonceptet, bliver der stadigt flere af.

Husk: Registrering til Nordic Delivery Conference 2017 er åben – få din gratis billet her!

 

UBER er ikke en trussel
På scenen er der forskellige holdninger til, hvordan TrunkBird og Nimber påvirker transportørerne. Mens Carsten Dalbo ikke ser dem som en trussel, er Johan Holgersson mere åben for de muligheder, de nye leveringskoncepter indebærer og pointerer, at de også presser transportørerne til at forny sig.

Morten Villberg, Managing Director i DHL, vil heller ikke afvise, at DHL en dag vil tage del i den sociale leveringsplatform, som de nye koncepter bringer med sig.

Johan Holgersson følger op:
”Det vigtigste er at give forbrugerne valgfrihed i deres leveringsmuligheder. ”

Læs mere: Uber er drivkraft for innovation hos transportører

 

Fakta:

  • DPD er en international transportør, og er en af de førende transportører i Storbritannien.
  • DPD UK er kendt for leveringsservicen DPD Predict, som lover levering inden for et tidsinterval på kun én time, med mulighed for omdirigering til anden adresse indtil 15 minutter før levering.
  • Bring er en transportør og logistik operatør med norsk oprindelse, og er den anden største transportør i Norden.
  • Bring er især kendt for deres mange muligheder for privatleveringer.
  • PostNord AB er en sammenlægning af danske Post Danmark A/S og svenske Posten AB, og er en førende logistikvirksomhed i Norden.
  • PostNord er fortsat meget stærke i det svenske og danske postale felt og har stort vækst i pakkelogistik.
  • DHL er repræsenteret i over 220 lande og er dermed verdens mest internationale logistik virksomhed.
  • DHL er især kendt for deres globale ekspres forsendelses netværk.

Tekst af: Consignor redaktionen, news@consignor.com

Navigation