Så vigtig er den sidste mil i levering til verdens brændpunkter

Posted: 31. maj 2016-Likes: 0-Comments: 0-Categories: Uncategorized @da
Last mile billede

Så vigtig er den sidste mil i levering til verdens brændpunkter

 

Når Damco hver dag leverer forsyninger til verdens brændpunkter, er det ikke den 11.000 km lange rejse til søs, der udgør den største leveringsudfordring, men snarere de politiske og fysiske barrierer, der er inde i det kriseramte land. Her får du et indblik i, hvordan Damco håndterer sådanne leveringsudfordringer.

Solen bager fra himlen, luften er tør, og der er 40 grader varmt. På børnehjemmet i Juba i Syd Sudan er der ikke mad nok til alle hjemmets børn, og i øjeblikket dør et barn om dagen af sult. Hver dag ankommer nye børn til børnehjemmet, som flygter fra deres hjem på grund af den årelange konflikt i landet. Børnehjemmet har desperat brug for mad, medicin og tøj. Men de nødvendige forsyninger har svært ved at nå frem i takt med det stigende behov pga. de juridiske begrænsninger, som Sudan er underlagt af FN. Kun få transportører må levere til børnehjemmet, og derfor er det svært at finde en samarbejdspartner til at levere de livsnødvendige forsyninger.

Sådan ser et typisk scenarie ud, når Damco leverer nødhjælp til Afrika i samarbejde med internationale nødhjælpsorganisationer. Men levering til verdens brændpunkter kan også indebære levering af materiel, køretøjer og mandskab til militære indsatser rundt om i verden, og indeholde mange andre barrierer end de juridiske, fortæller Mads Drejer, Chief Commercial officer i Damco Nordics:

”Der kan være fysiske barrierer. Er det fysisk muligt at levere til kriseområdet, hvis der eksempelvis ikke er etableret veje? Der er også toldbarrierer. Har man tilladelse til rent toldmæssigt at komme ind i landet med leveringerne? På grund af disse barrierer bliver tid også et element. Tiden skrider let i forhold til barriererne, og det er kritisk ved sådanne leveringer, som jo gerne skal hurtigt frem. ”

For at løse sådanne leveringsudfordringer skal der planlægning, samarbejde og folk med det helt rigtige mindset til.

Læs også: Lever din track & trace op til forbrugernes krav?

 

Man skal kunne lide, at det går galt

Levering til verdens brændpunkter kræver ansatte og samarbejdspartnere med et emergency mindset, forklarer Mads Drejer:

Mads Drejer fritlagt 400x400

Ifølge Mads Drejer, Chief Commercial officer hos Damco Nordics, er kulturforståelse også en vigtig faktor at have styr på i levering til verdens brændpunkter.

”Et emergency mindset betyder, at man er tilgængelig 24/7 og kræver, at man kan lide udfordringer. Man skal nærmest kunne lide, at det går galt. Vores medarbejdere skal besidde dette mindset og finde pålidelige partnere på tværs af lande både internt og eksternt. Samarbejdspartnere, der kan være vores forlængede arm, og som vi kan blive ved med at bruge. Planlægning er også en vigtig parameter. Vi planlægger i rigtig god tid og undervejs i processen sammen med vores kunder. Det er også vigtigt med en plan B. Vi har altid en plan B, for det er sjældent, at det går efter plan A.”

Mads Drejer forklarer, at de hos Damco bruger erfaringerne fra levering til verdens brændpunkter i andre leveringssituationer også:

”Vi forsøger altid at have en plan B hos vores andre kunder. Det er med til at sikre en høj kvalitet i leveringerne, hvis tingene ikke går som planlagt. Vi overfører også dele af emergency mindsettet i andre dele af forretningen, for det gør os proaktive og responsive overfor eventuelle udfordringer. Til sidst får vi også indsigt i markeder, som vi kan drage nytte af hos andre kunder bl.a. ved kunder indenfor retail og lifestyle, der etablerer sig i nye markeder som eksempelvis Afrika.

Nordic Delivery Conference 2016 fortalte Thomas Kongsted, Head of Special Operations i Damco i detaljer om levering til verdens brændpunkter, og hvad det kræver af Damco fra et logistik synspunkt.

Se et udpluk fra Damcos oplæg på #NDC16 her:

Fakta

  • Damco er en del af Maersk Group, en af de førende udbydere af fragt og supply chain management.
  • Damco leverer militær materiel, planlagt nødhjælp og katastrofe nødhjælp til verdens brændpunkter.
  • Thomas Kongsted fra Damco holder oplæg om levering til verdens brændpunkter på Nordic Delivery Conference 9. juni 2016 i København. Læs om ham og hans oplæg her.
  • Nordic Delivery Conference er en årlig konference for folk, som ønsker at gøre levering til en konkurrencefordel for deres forretning. Læs mere og tilmeld dig gratis her.
Navigation