Starship gør last-mile levering billigere og mere effektivt

Posted: 9. august 2016-Likes: 0-Comments: 0-Categories: Uncategorized @da
DK_Guest blogger - Allan Martinson

Starship gør last-mile levering billigere og mere effektivt

Varevogne, menneskelig arbejdskraft og ikke-leverede varer er med til at gøre last-mile levering til en dyr forretning. Starship robotten optimerer last-mile ved at skære disse faktorer ud af regnestykket.

Forbrugere har i dag fire krav til levering, som er med til at presse prisen på og teknologien i levering:

  1. Gratis fragt
    Starship

    Starship har indtil nu tilbagelagt 7.000 km og mødt 650.000 mennesker.

  2. Gratis retur
  3. Lyn-hurtig levering
  4. Sporing i real-time

Disse krav betyder, at effektivisering er nødvendigt i alle dele af levering. Indtil nu har innovativ teknologi og automatisering i høj grad kun eksisteret på varelageret, men ikke i den sidste del af leveringen, også kaldet last-mile. Det vil vi lave om på med vores revolutionerende leveringsrobot Starship, som erstatter store forurenende varevogne og mennesker i last-mile levering.

Læs mere: Moderne teknologi og betalingsvillighed skaber debat i distributionsbranchen

 

Regnestykket er enkelt. En chauffør skal have løn og en varevogn kræver brændstof og vedligeholdelse. Det får planlagte leveringer til at koste mellem 1,5 og 3 USD per levering, og kan få on-demand leveringer til at koste helt op til mellem 6 og 12 USD. Starship robotten kan skære prisen på leveringer helt ned til mellem 0,5-1 USD ved at tage chaufføren og varevognen ud af regnestykket. Der skal dog stadig en person til at overvåge en Starship leveringsrobot, og robotten kræver strøm, men det koster kun en brøkdel af, hvad en chauffør og varevogn koster.

Herudover forurener Starship robotter ikke, som varevogne gør, de fylder ikke meget og sidder ikke fast i trafikken, da de er designet til at køre på fortovet.

Sådan fungerer Starship
Starship vejer ca. 15 kg, og kan fragte varer op til 13 kg. Den kører med en tophastighed på 6 km i timen, og er beregnet til ture på ca. 3 km. Starship er næsten helt selvkørende, dvs. den kører automatisk via computersyn og GPS, men et menneske sidder klar til at assistere, hvis Starship skal krydse gaden eller forbi områder med vejarbejde. Der er monteret ni kameraer, en avanceret forhindringsdetektor, sensorer og GPS på Starship, som forhindrer, at Starship støder ind i nogen eller noget, og gør det muligt at overvåge og styre robotten når som helst. Én operatør kan styre 100 Starships på samme tid, når de kører 99% automatisk.

Starship kan bruges både til planlagte og on-demand leveringer og levere varer indenfor 30 minutter. Forbrugere kan også bestille Starship til afhentning, hvis de ønsker at returnere online køb. Starships kan bo i hubs eller supermarkeder, når de ikke er i brug.

Starship er med stor succes blevet testet i 12 forskellige lande og har mødt over 650.000 mennesker på sin vej, som alle har været utroligt positive overfor robotten. Vi forventer at se den første Starship på gaden i august/september 2016 i byer i Tyskland, Storbritannien, Schweiz og USA.

Se, hvordan Allan Martinson præsenterede Starship på #NDC16 her:

Facts

Tekst af: Allan Martinson, COO, Starship Technologies

Navigation